Om DRG  |  Kontakt  |  Nyheder  |  Faktaark  |   Log ind

Hjertestarterkonferencen 2017

DRG afholdt igen i år Hjertestarterkonference i samarbejde med TrygFonden og Rigshospitalet med præsentation af den nyeste viden inden for genoplivning og diskussion, om bl.a. ny teknologi og lige adgang til genoplivning.

Hjertestarterkonferencen blev afholdt den 23. november klokken 10-17 i Auditorium 1 på Rigshospitalet.

Se det spændende program og hent præsentationerne fra dagen nedenfor.

Oplæg fra Hjertestarterkonferencen 2017:

  1. Brug af droner til at redde liv i Sverige. Kan droner redde flere liv efter hjertestop, drukning og andre ulykker uden for hospital? Kan de gøre en forskel i DK? Andreas Claesson viser resultaterne fra forskning med AED-droner i Sverige og diskuterer, om ny teknologi kan være med til at skabe lige adgang til genoplivning. – Ambulancesygeplejerske, dr.med., formand for det svenske HLR råd Andreas Claesson, Karolinska Instituttet, Stockholm
  2. Placering og tilgængelighed af hjertestartere i Danmark – er der regionale forskelle? Vi får flere og flere hjertestartere i Danmark, men hvor stor er forskellen i opsætning og tilgængelighed af hjertestartere i de fem regioner? Hvor er det bedst at få hjertestop? – Medicinstuderende Julie Kjølbye, Akutberedskabet i Region Hovedstaden
  3. Opkald til 1-1-2 om hjertestop. Direkte transmission af et fiktivt opkald til 1-1-2 om hjertestop. Oplev det sundhedsfaglige personale guide vidner til hjertestop til at yde genoplivning, indtil ambulancen når frem. Præsentationen lægger op til diskussion af hvordan man bedst guider vidner til genoplivning ved hjertestop og muligheder for at give endnu bedre hjælp ved brug af ny teknologi. – Sektionsleder, 112 AMK Vagtcentralen Martin Fjordholt, Akutberedskabet i Region Hovedstaden
  4. Kan kunstig intelligens redde liv ved hjertestop? Et nyt studie undersøger, om der kan etableres en maskinlæringsmodel med kunstig intelligens og talegenkendelse, som kan erkende hjertestop under opkald til 1-1-2 Vagtcentralen. – Ph.d. -studerende Stig Nikolaj Blomberg, Akutberedskabet i Region Hovedstaden
  5. Lige adgang til KAG? Patienter med Akut Koronart Syndrom (samlebetegnelse for akut opståede skader på hjertet) kan henvises til et hjertecenter for røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer, koronararteriografi, KAG. Har afstanden til nærmeste hjertecenter betydning for, om denne undersøgelse tilbydes? – Overlæge, dr.med. Jesper Kjærgaard, Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet
  6. (U)lighed i hospitalsbehandling efter hjertestop. Efterbehandling af genoplivede hjertestoppatienter er essentiel. Generelt er der meget små forskelle i regionernes hospitalsbehandling efter hjertestop, men de forskelle som findes, bliver synliggjort i oplægget. – MSc., forskningsassistent Matilde Winther-Jensen, Department of Cardiology, Rigshospitalet
  7. Tilbage på arbejdsmarkedet efter hjertestop? Hurtig hjælp til genoplivning er vigtigt ved hjertestop for at sikre ilt til hjernen og minimere risikoen for varige skader. Men hvor mange overlevere efter hjertestop er egentlig i stand til at genoptage deres hverdag og komme tilbage på arbejdet? Og hvordan går det for overleverne på længere sigt? – Læge, ph.d. Kristian Kragholm, Aalborg Universitetshospital
  8. Kan moderne medicin mod diabetes beskytte hjernen efter hjertestop uden for hospital? Oplægget præsenterer et lodtrækningsstudie der undersøger, om ny diabetesmedicin kan bruges til at forebygge hjerneskader efter hjertestop hos voksne. – Overlæge, dr.med. Jesper Kjærgaard, Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet
  9. Basal genoplivning ved hjertestop i det private hjem versus det offentlige rum. Hvor mange danskere bliver genoplivet i private hjem i forhold til i det offentlige rum? Og hvilke faktorer har betydning for, om man bliver genoplivet de to steder og hvordan det går med overlevelse og følgevirkninger, som f.eks. hjerneskade. – Læge, Kathrine Bach Søndergaard, Herlev-Gentofte Hospital
  10. Hvad betyder hurtig hjælp fra vidner i forhold til responstider for at overleve hjertestop uden for hospital? Ved hjertestop tæller hvert minut indtil hjælpen når frem. Men hvor meget betyder det, om lægmand træder til med hjertelungeredning i forhold til, om hjertestoppet finder sted i store byer med kort responstid eller i yderområder af Danmark? Disse to faktorers betydning for at overleve et hjertestop uden for hospital er undersøgt i et studie baseret på tal fra Dansk Hjertestopregister. – Læge, Shahzleen Rajan, Herlev-Gentofte Hospital
  11. Forlænget nedkøling af patienter efter hjertestop. I dag er nedkøling (hypotermibehandling) almindelig praksis på hospitalet som efterbehandling efter hjertestop. Tidlige studier har vist, at behandlingen redder liv og bedrer neurologisk outcome. Nye lodtrækningsstudier kigger på, om den nuværende praksis, med f.eks. forlænget køling i 48 timer, giver den mest effektive behandling. – Afdelingslæge, ph.d. Anders Morten Grejs, Aarhus Universitetshospital
  12. Intubation ved hjertestop på hospital hos børn og voksne. Hvad ved vi om effekten af intubation ved in hospital hjertestop? Er det en procedure som skal prioriteres? Oplægget præsenterer nye studier, som er publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift ’Journal of the American Medical Association’, JAMA. – Læge, lektor, ph.d., MPH Lars Wiuff Andersen, Århus Universitetshospital
  13. Hjerteløberprojektet og andre akuthjælperordninger. Hvad er potentialet i at få vidner til at yde genoplivning ved hjertestop, indtil ambulancen når frem? Og er befolkningen klar til at melde sig frivilligt til at træde til ved hjertestop? – Læge og forskningschef Fredrik Folke Herlev-Gentofte Hospital og Akutberedskabet i Region Hovedstaden
  14. Hvordan er kvaliteten af HLR, når vidner træder til med genoplivning? Oplægget præsenterer et studie, hvor kvaliteten af hjertelungeredning er undersøgt ved at udlæse hjertestartere, som har været i brug til hjertestop uden for hospital. Kan vidnerne yde tilstrækkelig hjertelungeredning og f.eks. trykke dybt nok, når de komprimerer? – Læge, Tore Gyldenborg, Region Sjælland
  15. eCPR i praksis. Bliver det snart standard at bruge en mekanisk, ekstern hjertelungemaskine ved langvarig genoplivning? Hør om erfaringerne med eCPR fra et af Danmarks store hjertecentre. – Overlæge, dr.med. Jacob Eifer Møller, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital