Om DRG  |  Kontakt  |  Nyheder  |  Faktaark  |   Log ind

Kurser for alle

Livreddende førstehjælp består af få praktiske håndgreb, og bør læres og opdateres jævnligt på et godkendt kursus i HLR-AED.

Når du lærer hjertelungeredning, lærer du noget, som du måske kommer til at bruge en dag til at redde liv. De fleste af os kender en i vores omgangskreds, der har fået et pludseligt uventet hjertestop. På den måde har vi alle en berøringsflade med problemet. Gallup har i en spørgeundersøgelse undersøgt, om danskerne kan hjertelungeredning og om de selv forventer at der er nogen der kan hjælpe, hvis de selv falder om. Ni ud af 10 svarer ja hertil. Der er således en stor forventning om, at hvis man falder om, så er der en der er i stand til at træde til. Hvis den forventning skal indfries, skal mange flere lære hjertelungeredning.

Hvad sker der på et kursus?

Et typisk HLR-AED kursus varer fire timer og begynder med en kort orientering om formålet med undervisningen. Resten af kurset foregår som praktisk undervisning, hvor du lærer at konstatere om, en person er bevidstløs og har hjertestop. Du lærer at give hjertemassage og kunstigt åndedræt og at bruge en AED (hjertestarter), og lægge en bevidstløs person med normal vejrtrækning i stabilt sideleje.

Find en kursusarrangør i nærheden af dig:

Københavns Brandvæsen, Uddannelsescentret Chris Garfort
Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter Morten Vejs
Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation – CAMES, Herlev Hospital og Rigshospitalet Kristine Eberhard
Rednings- og SikkerhedsCenter, Vestsjælland René Kofod
Sinusrytme, Sjælland Rasmus Hinge
Aarhus Universitet, Aarhus
Kurser tilbydes aktuelt kun til medicinstuderende på Aarhus Universitet
Erik Grove

 

Landsdækkende kursusarrangører:

Dansk Svømmeunion Kristine Mørch Skou
SafetyGroup Mark Russell
Beredskabsstyrelsen Jens Roland