Om DRG  |  Kontakt  |  Nyheder  |  Faktaark  |   Log ind

Overledelseskædens fire led

Et svagt led i overlevelseskæden kan koste dyrebare  minutter og minimere chancen for at redde liv. I punkterne herunder kan du se, hvordan du mest effektivt hjælper en person der har fået hjertestop.

  1. Tidlig erkendelse og hurtig alarmering – kan forhindre hjertestop
    Oplever du selv eller andre symptomer som konstante brystsmerter eller pludselige vejrtrækningsproblemer, skal du alarmere 1-1-2, så ambulancen kan nå frem, før hjertestoppet indtræffer. Hvis en person er bevidstløs eller ikke trækker vejret normalt og du mistænker hjertestop, skal du mistænke hjertestop og straks ringe 1-1-2.
    Læs mere om alarmering 
  2. Tidlig hjertelungeredning (HLR) – holder blodcirkulation i gang og giver ilt til hjernen.
    Mens du venter på ambulancen, giver du HLR. Det vil sige hjertemassage og kunstigt åndedræt via mund-til-mund metoden.
    Læs mere om HLR 
  3. Tidligt stød fra hjertestarter – kan få hjertet til at slå igen
    Undersøgelser viser, at op mod 75 procent af de personer, der rammes af hjertestop, kan reddes, hvis de får stød fra en hjertestarter.
    Læs mere om hjertestartere 
  4. Behandling efter hjertestop – kan sikre livskvaliteten
    De fleste personer, der overlever et hjertestop, kommer til at leve et velfungerende liv, når hjertet begynder at slå igen. Det kræver dog intensiv medicinsk behandling i ambulancen og ved efterfølgende behandling og videre udredning på hospitalet.
    Læs mere om avanceret genoplivning

Find et kursus i nærheden af dig