Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2016 udgivet en pjece, der er målrettet behandlingssituationer uden for sygehusene og fortæller, hvordan patienter kan fravælge forsøg på genoplivning og hvornår sundhedspersonalet ud fra en helbredsmæssig vurdering kan undlade at forsøge at genoplive.

Information har i efteråret 2016 haft fokus på den etiske dimension af genoplivning uden for hospital. Her er udvalgte pointer og link til artikler: Formand for Dansk Råd for Genoplivning, Jens Flensted Lassen roser den 5. oktober 2016 danskerne for at være gode til at træde til ved hjertestop: »Vi er blevet bedre til at genoplive på rigtig mange punkter. En ting er, at vi læger er blevet bedre, men befolkningen er også blevet meget bedre til at træde til, når folk falder om« . Jens Flensted Lassen udtaler, at man som udgangspunkt altid bør forsøge genoplivning, med mindre der udtrykkeligt er givet besked om det modsatte. For ved at undlade genoplivning risikerer man at tage livet fra folk.

Læs også artiklen om genoplivning på plejehjem med 90-årige Maria Marcus, der gerne selv vil bestemme, om hun skal genoplives eller ej samt diskussion af ordninger med ’genoplivning-nej-tak’, hvor Jens Flensted Lassen bl.a. udtaler, at det er vigtigt at tage samtalen om genoplivning på plejecentrene.

Berlingske har også bragt et kort indlæg af cand.theol. Katrine Lilleør.

Du kan læse om DRG’s holdning på området her.