Case Danmark

Case Danmark er fortællingen om, hvordan det er lykkedes at tredoble antallet af danskere, der træder til med hjertelungeredning ved hjertestop, og hvordan danskerne derved har formået at tredoble overlevelsen inden for hjertestop i løbet af de seneste 15 år.

Antallet af danskere, der træder til med livreddende førstehjælp, er steget fra 19,3 % i 2001 til 65,8 % i 2014. Det er resultater, som Danmark er blevet internationalt kendt for. Mange andre lande har også nogle gode overlevelsestal efterhånden, men for Danmark er det helt unikt, at man på 15 år er lykkedes med at etablere en fælles retning mod at få langt flere danskere til at yde livreddende førstehjælp, så langt flere danskere overlever et hjertestop

Forklaringen bag de flotte resultater skyldes bl.a. forskning, organisatoriske ændringer, Hjertestarter-Netværket og undervisning i skolerne. Allermest interessant er det nationale hjertestarternetværk. I Hjertestarternetværket samles alle Danmarks hjertestartere (forbinder mere end 13.500 hjertestartere). På denne måde er de synlige, når der ringes 1-1-2 og personalet hos 1-1-2 kan henvise dig til hjertestarteren. Det betyder, at danskerne i langt højere grad kan træde til med effektiv hjertelungeredning.