Genoplivning og etik

Har du overvejet, hvordan du skal træde til, hvis du er vidne til hjertestop uden for hospital? 

Dansk Råd for Genoplivning mener, at debatten om den svære og væsentlige problemstilling er vigtig – og vil gerne bidrage til, at debatten så vidt muligt er baseret på den bedst tilgængelige viden og den gældende lovgivning.

Om genoplivning i det offentlige rum

Hvis en person falder om med hjertestop uden for hospital, f.eks. på gaden, har alle pligt til at træde til og give genoplivning ifølge Straffeloven. Hvis man er vidne til et hjertestop, skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2 og følge den vejledning, der gives af den sundhedsfaglige medarbejder på 1-1-2 i at give hjertelungeredning. Tiden er en helt afgørende faktor for succesfuld genoplivning. Det er derfor vigtigt ikke at miste livsvigtige minutter ved f.eks. at undersøge, om personen har sagt nej til genoplivning.

Som førstehjælper kan man blive udsat for svære dilemmaer og overvejelser og det kan være godt at være forberedt på at handle på baggrund af den bedst tilgængelige viden og den gældende lovgivning. Nedenfor er tre eksempler på situationer man som førstehjælper eller tilfældig forbipasserende kan komme ud for. Husk, at du som vidne altid kan få hjælp til, hvordan du skal håndtere den konkrete situation, hvis du ringer til 1-1-2.

Personen kan ikke genoplives

Du er vidne til et hjertestop og slet ikke i tvivl om, at hjertestoppet har fundet sted for lang tid siden, eller der er andre forhold, som gør, at personen ikke kan genoplives.

Hvad gør du? Kun en læge kan erklære en borger død over telefonen og beslutte, at der ikke skal ydes genoplivning. De fleste opkald til 1-1-2 om hjertestop resulterer derfor i, at indringeren bliver instrueret i genoplivning, og at der bliver sendt en hjerteløber, ambulance og akutlægebil.
Du kan undlade at give hjertelungeredning, hvis det af omstændighederne fremgår, at det ikke er nødvendigt eller relevant.

Personen ønsker ikke genoplivning

Du er vidne til et hjertestop og klar til at ringe 1-1-2 og træde til med genoplivning. En nær pårørende fortæller dig, at personen har udtrykt ønske om ikke at blive genoplivet.

Den pårørende har ingen dokumentation for personens ønsker, men virker oprigtig, afklaret og troværdig i sin udmeldelse. Hvad gør du? Ved opkald til 1-1-2 om formodet hjertestop bliver alt sat ind for at genoplive personen. Hvis man som pårørende ved, at personen ikke ønsker genoplivning, bør man ikke alarmere 1-1-2 ved hjertestop, men i stedet kontakte egen læge eller vagtlægeordningen – i Region Hovedstaden kontaktes Akuttelefonen 1813. Du kan undlade at give hjertelungeredning, hvis det af omstændighederne fremgår, at det ikke er nødvendigt, eller det ikke er relevant.

Du vil ikke yde genoplivning

Ifølge Straffeloven kan du blive straffet, hvis du undlader at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare. Denne paragraf bliver dog kun benyttet yderst sjældent og næsten udelukkende i forbindelse med personer, der flygter fra trafikuheld i panik. Sundhedsprofessionelle har særlig handlepligt og behandlingsmæssigt ansvar.

Behandlingstestamentet
Alle danskere over 18 år kan give udtryk for, om man ønsker genoplivning og livsforlængende behandling, hvis man en dag er ude af stand til at udtrykke sine ønsker.

Behandlingstestamentet er et juridisk bindende dokument, som læger og pårørende skal respektere ved en eventuel behandling. Hvis man som patient er så svækket, at man ikke kan tage vare på sig selv, og man ikke har udfyldt et behandlingstestamente, vil lægerne som udgangspunkt arbejde for at holde en i live. I behandlingstestamentet kan der stå, at man ikke ønsker livsforlængende behandling i tre specifikke situationer:

  • Hvis lægerne vurderer, at døden alligevel er nært forestående
  • Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk og mentalt.
  • Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter

Det bliver også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til en beslutning om fravalg af behandling som ikke-uafvendeligt døende patient. Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis patienten udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet. Behandlingstestamentet udfyldes på Sundhed.dk og Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en kort pjece om det

Se tidligere udtalelser fra DRG om etik og genoplivning: