Mål og strategi

Dansk Råd for Genoplivning arbejder for, at flere overlever hjertestop og stroke til et godt liv ved at formidle den eksisterende, relevante evidensbaserede viden inden for hjertestop og stroke og sikre tilgængelighed og udbredelse. 

Hjertestopområdet

DRG arbejder for, at:

  • 19 % af danskerne overlever hjertestop uden for hospital
  • 65 % af danskerne med såkaldt stødbar rytme overlever hjertestop uden for hospital.

Dette opnåes gennem: 

  • Borgerinformation og teknologi
  • Genoplivning- og førstehjælpsuddannelse
  • Udbredelse af evidensbaseret viden til sundhedsprofessionelle
  • Den politiske scene

Strokeområdet

DRG arbejder for, at: 

  • 70 % af alle patienter med akut stroke kommer ind på relevant stroke-modtagelse inden for
    4,5 time fra første symptom
  • 35 % af alle strokepatienter bliver revaskulariseret

Dette opnåes ved, at:

  • Øge danskernes viden om symptomer på stroke og vigtigheden af at alarmere 1-1-2 hurtigt gennem en målrettet kommunikationskampagne
  • Optimere strukturelle forhold på strokeområdet sammen med en lang række samarbejdspartnere

Gennem de seneste 25 år har DRG opnået betydelige resultater på hjertestopområdet i samarbejde med en række aktører. DRG udvidede i 2018 sit virkefelt til også at omfatte stroke, der i dag er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Visionen er at overføre nogle af de gode erfaringer og resultater, der er opnået på hjertestopområdet til strokeområdet. Stroke er et sygdomsbillede, som er relateret til mange af de samme årsager og forhold som hjertestopområdet.