Efter fem år i Dansk Råd for Genoplivning, er det blevet tid til et jobskifte for Lisbet Schønau, der stopper som sekretariatschef i DRG med udgangen af maj måned.

Hvis du er en dygtig teamplayer og leder, som brænder for borgerrettet kommunikation på et videnskabeligt grundlag, og gerne vil arbejde for, at flere overlever hjertestop og stroke, er det måske dig, vi leder efter.

Hvis du kender en, som er kvalificeret til stillingen, må du meget gerne hjælpe med at videresende jobopslaget som kommende sekretariatschef i Dansk Råd for Genoplivning i god tid inden ansøgningsfristen den 17. maj 2021.