JOPOPSLAG:

Vil du arbejde for, at flere overlever hjertestop og stroke til et godt liv?
Dansk Råd for Genoplivning søger en kommunikationskonsulent/ projektleder til et barselsvikariat. Hvis du er en dygtig teamplayer, som brænder for borgerrettet kommunikation, adfærdsændrende kampagner og landsdækkende events, er det måske dig, vi leder efter.

Om Dansk Råd for Genoplivning
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) har gennem de seneste år opbygget et professionelt sekretariat med tre medarbejdere. Organisationen er i dag en central spiller med stor gennemslagskraft på hjertestop- og strokeområdet, som i samarbejde med myndigheder, medlemsorganisationer og samarbejdspartnere arbejder for, at flere overlever hjertestop og stroke til et godt liv.

DRG har i mange år haft et strategisk partnerskab med TrygFonden og har afviklet borgerrettede events som den årlige Hjertestarterdag og faglige konferencer målrettet sundhedsprofessionelle. Siden 2018 har DRG og TrygFonden yderligere samarbejdet om en flerårig indsats for, at flere overlever stroke til et godt liv i Danmark. I efteråret 2019 lancerede DRG den første landsdækkende kampagne på strokeområdet, Red Hjernen.

Vi søger en alsidig kommunikationskonsulent/projektleder, som kan se sig selv navigere i mange forskelligartede projekter omhandlende både hjertestop og stroke med stor entusiasme og et skarpt overblik.

Om stillingen
Dine arbejdsopgaver som kommunikationskonsulent/projektleder inkluderer:

  • Projektledelse af igangværende og nye projekter samt kampagneaktiviteter
  • Ansvarlig for indhold og håndtering af sociale medier
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale til forskellige målgrupper
  • Udvikle og varetage presseindsatser på hjertestop- og strokeområdet
  • Administrative opgaver, bl.a. afvikling af kursusaktiviteter

Lidt om dig
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har stærke kommunikationskompetencer og gerne erfaring med kampagner
  • Har erfaring med at samarbejde med fagfolk og kan formidle kompliceret viden til flere forskellige målgrupper, herunder borgere og sundhedsprofessionelle
  • Har erfaring med projektledelse og er vant til at håndtere flere samtidige projekter
  • Er i stand til selvstændigt at igangsætte og afslutte opgaver
  • Viden om sundhedsområdet er en fordel

Som kommunikationskonsulent/projektleder refererer du til sekretariatschefen i Dansk Råd for Genoplivning. Fysisk er arbejdspladsen forankret i Region Hovedstadens Akutberedskab, Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, men ansættelsen finder sted i DRG, der ikke er en offentlig myndighed. Der vil være mulighed for fleksibelt fremmøde. Løn aftales efter kvalifikationer. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 1. oktober 2022 med evt. mulighed for forlængelse.

Der er ansøgningsfrist den 15. august 2021, og der afholdes samtaler den 24. august 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2021.

Send din ansøgning, CV og evt. andet relevant information til info@genoplivning.dk.

Eventuelle konkrete spørgsmål til stilling kan rettes til projektleder Karen Linding Thomsen, kt@genoplivning.dk / 29 80 19 91 (uge 28-30) eller kommunikationskonsulent Røskva Winthereig, rw@genoplivning.dk / 21 76 75 63 (uge 31-32).

 

Dansk Råd for Genoplivning er en tværfaglig organisation, der består af ca. 25 medlemsorganisationer, herunder de regionale akutberedskaber, lægevidenskabelige selskaber og andre organisationer med interesse og specialviden inden for genoplivning og stroke. TrygFonden har et strategisk samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning. Læs mere på www.genoplivning.dk  og www.redhjernen.dk.