Træd til ved hjertestop

Hvert minut er livsvigtigt ved et hjertestop. I punkterne herunder kan du se og læse, hvordan du trin for trin mest effektivt hjælper en person, der får pludseligt hjertestop.

1. Tidlig erkendelse og hurtig alarmering – for at forebygge hjertestop

Oplever du selv – eller nogen i nærheden af dig – symptomer som vedvarende smerter midt i brystet,  pludselige vejrtrækningsproblemer eller kramper, skal du straks alarmere 1-1-2. Ved at erkende, at hjertet er årsagen til brystsmerterne eller vejrtrækningsproblemerne kan tilkaldelse af ambulance, før personen falder om betyde, at ambulancen når frem, før et hjertestop indtræffer. Det leder til bedre overlevelse.

Du skal mistænke hjertestop og ligeledes straks ringe 1-1-2, hvis du finder en person, der er bevidstløs og/eller ikke trækker vejret normalt. Tidlig erkendelse er vigtig for hurtigt at få ringet efter en ambulance og for hurtigt at påbegynde hjertelungeredning, hvis en person har fået pludselig hjertestop.

Se video om erkendelse af hjertestop

_SVA7512
Klip

2. Ring 1-1-2 ved hjertestop - og få vejledning over telefonen

Når du ringer 1-1-2 med mistanke om hjertestop, bliver dit opkald modtaget på alarmcentralen. Herfra stilles opkaldet videre til én af Danmarks Akut Medicinsk Koordinations-vagtcentraler (også kaldet AMK-vagtcentraler). Her sidder en sundhedsfaglig medarbejder parat til at hjælpe dig og afklare, om det drejer sig om hjertestop. Vedkommende beder dig gentage adressen, hvor du befinder dig og sender straks en ambulance af sted.

Du bliver herefter vejledt i at give hjertelungeredning, indtil ambulancen når frem. Hvis I er flere til stede, og der er en hjertestarter i nærheden, vil den sundhedsfaglige medarbejder fortælle jer, hvor I finder den, og hvordan I bruger den. Det er vigtigt at fortsætte hjertelungeredning, mens hjertestarteren hentes og sættes på. Er du alene, bliver du kun bedt om at hente en hjertestarter, hvis den er i din umiddelbare nærhed.

Under hele forløbet skal du blot gøre, som den sundhedsfaglige medarbejder fortæller dig. De er uddannet til at vejlede dig over telefonen.

Se video om alarmering af 1-1-2

3. Tidlig hjertelungeredning – holder blodcirkulation i gang og giver ilt til kroppen

Mens du venter på ambulancen, skal du give hjertelungeredning, der består af to ting: hjertemassage (der skaber blodcirkulation) og kunstigt åndedræt (der får ilt ned i lungerne). Hjertemassage gives ved at udføre 30 hårde tryk på personens brystkasse. Sæt dig ned på knæ ved siden af personens brystkasse, placér den ene hånd midt på brystkassen og den anden hånd ovenpå. Stræk armene og placér dig lodret over personens brystkasse – nu er du klar til at give 30 hårde tryk. Brystkassen på en voksen skal trykkes mindst fem centimeter og ikke mere end seks centimeter ned. De 30 hårde tryk efterfølges af to indblæsninger med mund-til-mund-metoden. 

Dette gentages – 30 hårde tryk og to indblæsninger – indtil personen viser tydelige livstegn for eksempel ved at trække vejret helt normalt, eller til ambulancen kommer frem og overtager hjertelungeredningen. 

Med hjertelungeredning vinder du tid, og det øger chancen betydeligt for, at en efterfølgende behandling med stød fra en hjertestarter vil virke effektivt.

Se video om hjertelungeredning

_SVA7557
_SVA7727

4. Tidligt stød fra hjertestarter - kan få hjertet til at slå igen

Alle kan bruge en hjertestarter. Det kræver kun tre handlinger: Åbn den, tænd den og følg vejledningen. 

Nogle hjertestartere tænder automatisk, når du åbner den, mens andre har en tændknap, som du skal trykke på. En elektronisk stemme fortæller dig, hvad du skal gøre, når hjertestarteren tændes. Hjertestarteren har to pads (klistermærker med elektroder), som du placerer på  den blottede brystkasse af personen med hjertestop. Placeringen er anvist på hver enkelt pad. Hjertestarteren analyserer herefter hjerterytmen og fortæller dig, om du skal trykke på stødknappen for at give et elektrisk stød, der kan genskabe hjertets normale funktion. Du skal straks fortsætte hjertelungeredning, når du har afgivet et stød. Nogle gange vurderer hjertestarteren, at du ikke skal afgive stød, men at du i stedet straks skal fortsætte hjertelungeredning. Dette fortæller den elektroniske stemme dig. Hjertestarteren vil analysere hjerterytmen igen efter to minutter og vurdere om der skal gives endnu et stød – lad derfor altid pads’ne sidde på. 

Hvis du har været på kursus, ved du, hvordan en hjertestarter virker og kan selv sætte den på uden at lytte til hjertestarterens anvisninger. Herved kan anvendelsen af hjertestarteren optimeres, og yderligere og vigtige sekunder kan spares. Jo hurtigere du tager hjertestarteren i brug, desto større er chancen for, at den vil have en effekt og redde liv.

Se video med introduktion til hjertestarter og brug af hjertestarter

5. Avanceret genoplivning - når ambulancen når frem

Avanceret genoplivning gives af fagfolk og begynder, når ambulance og lægebilen kommer frem på stedet og fortsætter på hospitalet. Avanceret genoplivning ydes blandt andet ved at anvende en iltmaske til at støtte vejrtrækningen, lægge et rør ned i luftvejene, give medicinsk behandling og bruge et apparat, der kan hjælpe med at give hjertemassage. Der kan være behov for at gå videre med specialbehandling, når det sundhedsfaglige personale har identificeret årsagen til hjertestop. Særlige omstændigheder kan for eksempel være drukning, tilskadekomst eller forgiftning.

De fleste personer, der overlever et hjertestop, kommer til at leve et velfungerende liv, når hjertet begynder at slå igen. Det kræver dog en hurtig indsats fra vidner som dig, intensiv behandling i ambulancen og på hospital, videre udredning af årsagen på hospitalet og oftest et rehabiliteringsforløb.

klip ambulance