Hjertestarterdagen

Vær med til at fejre Hjertestarterdagen

Hjertestarterdagen er en landsdækkende dag med fokus på genoplivning og brug af hjertestartere. Børn og voksne kan opleve spændende og lærerige aktiviteter, der foregår fysisk og minder os om, hvordan man træder til med genoplivning ved hjertestop.

Hjertestarterdagen er en unik mulighed for at sætte fokus på livreddende førstehjælp og brugen af hjertestartere. I kan være med til at gøre en forskel – fordi jo flere arrangementer, der bliver afviklet, desto flere borgere lærer at redde liv. Ved at afholde et arrangement er du med til at dele ud af din viden om hjertelungeredning, engagere andre og styrke danskernes handlekraft ved hjertestop.