Spørgsmål og svar

Får svar på nogle af de ofte stillede spørgsmål inden for hjertestop, genoplivning og stroke. Hvis du har spørgsmål, du mangler svar på, er du velkommen til at kontakte DRG’s sekretariat på info@genoplivning.dk.

Hjertelungeredning består af hjertemassage med 30 hårde tryk midt på brystet efterfulgt af kunstigt åndedræt med to indblæsninger. Når man giver hjertemassage, skal der trykkes cirka 5-6 cm ned i personens brystkasse, med en hastighed på 100-120 gange i minuttet.

Ved kunstigt åndedræt skal man give to indblæsninger, hvorefter man genoptager hjertemassagen. Det er vigtigt at blive ved med hjertelungeredning, indtil der kommer professionel hjælp.

Læs mere om, hvordan du træder til med hjertelungeredning.

Selvom gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er 66 år for mænd og 71 år for kvinder, er der også yngre mennesker og børn, som får hjertestop uden for hospital. Ofte kan hjertestop være første tegn på en hjertefejl.

Det er altid bedst at gøre noget, hvis man er vidne til et hjertestop. Selvom man ikke har været på kursus, kan man hjælpe med at hente en hjertestarter eller give hjertelungeredning. Det sundhedsfaglige personale på 1-1-2 er uddannet til at vejlede dig i, hvad du skal gøre.

Hvis der er et vidne, som giver hjertelungeredning, indtil ambulancen kommer, er det 1 ud af 8 der overlever, hvorimod det kun er 1 ud af 30, som overlever, hvis der ikke gives hjertelungeredning, inden ambulancen når frem.

Chancen for at overleve, hvis der gives hjertelungeredning, er således over tre gange så stor, som hvis der ikke gives. Det er derfor vigtigt at træde til, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Det redder liv!

Selvom der gælder særlige forhold for børn, kan man altid yde hjertelungeredning på børn som man ville gøre på en voksen. Det vil sige 30 hårde tryk på brystkassen og to indblæsninger. Hvor hårdt, der skal trykkes, tilpasses efter barnets størrelse. 

Ved brug af hjertestarter på børn mellem et og otte år med hjertestop bør du bruge specielle pads, hvis de er til rådighed. Er hjertestarteren ikke udrustet med særlige pads til børn, bruger du hjertestarteren, som den er. Brug kun hjertestarteren til børn under et år, hvis der er børnepads og børneindstilling, og det fremgår specifikt, at den kan anvendes til denne aldersgruppe. Hvis barnet er mindre end to år gammelt, placerer du de to pads på henholdsvis ryg og bryst på barnet i stedet for at placere begge på brystkassen.

Man skal altid give hjertelungeredning, hvis man bliver vidne til et hjertestop og fortsætte, indtil ambulancen når frem. For hvert minut uden livreddende førstehjælp efter et hjertestop falder chancen for, at personen overlever med 10 procent. 

Som vidne til et hjertestop kan man blive udsat for svære dilemmaer og overvejelser, og det kan være godt at være forberedt på at handle på baggrund af den bedst tilgængelige viden og gældende lovgivning – det kan læse mere om her. Husk dog, at du som vidne altid kan få hjælp til, hvordan man skal håndtere den konkrete situation, hvis du ringer 1-1-2. 

Nej det kan man ikke. Hjertelungeredning skaffer afgørende tid, fordi cirkulationen holdes i gang, så der kommer blod til hjernen og de vigtigste organer. Ved at benytte en hjertestarter kan man ved hjælp af et enkelt stød få hjertet til at slå regelmæssigt igen.

Alle kan bruge en hjertestarter, selvom det er første gang de prøver. Når du tænder hjertestarteren, vil den instruere dig i, hvad du skal gøre.

Den fortæller dig hvornår du skal give hjertelungeredning, og hvor du skal sætte elektroderne. Herefter vil hjertestarteren analysere hjerterytmen og fortælle, om der skal gives stød. Der gives stød, når du trykker på en knap på hjertestarteren.

Se en video og læse mere om hjertestartere

Hvis du bliver vidne til hjertestop, er det vigtigt, at du ringer 1-1-2. Det sundhedsfaglige personale vil så guide dig til den nærmeste hjertestarter.
TrygFonden har udviklet Hjertestarter-app, der giver et overblik over, hvor den nærmeste hjertestarter er i forhold til dig. Appen skal ikke benyttes i akutte situationer, men du kan bruge den til at orientere dig om, hvor din nærmeste hjertestarter er i forhold til f.eks. dit hjem og din arbejdsplads.

Hvis du er vidne til et hjertestop hos en person, som er forgiftet med svovlbrinte fra f.eks. en kilde på en boreplatform er det vigtigste at sikre, at både du selv og den tilskadekomne ikke bliver yderligere forgiftet med svovlbrinte fra omgivelserne. Start derfor med at flytte personen til et sikkert sted.

Du kan godt give kunstigt åndedræt til personen uden risiko for, at du selv bliver forgiftet. En praktisk foranstaltning kan dog være at give hjertemassage, indtil der er kontakt til den sundhedsprofessionelle hjælp eller at give indblæsninger gennem maske, som sikrer, at udåndingen ikke kommer videre til førstehjælperen.

Hjertestop ved drukneulykker skyldes næsten altid iltmangel, da luftvejene bliver blokeret af vand, og kroppen derfor ikke får ilt nok til de livsvigtige funktioner. Iltmanglen vil i sidste ende føre til hjertestop. Derfor skal du altid starte hjertelungeredning ved drukneulykker med at give fem indblæsninger, hvorefter du fortsætter med 30 hårde tryk efterfulgt af to indblæsninger. 

Er I flere på stedet, skal du bede en anden slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du begynder på hjertelungeredning. Hvis du er eneste vidne til drukneulykken og dermed alene, skal du starte med fem indblæsninger og fortsætte med at give hjertelungeredning i et minut, før du holder pause for at slå alarm og ringe 1-1-2. 

Læs mere om genoplivning ved drukneulykker