Lovgivning og etik om genoplivning
Har du overvejet, hvordan du skal træde til, hvis du er vidne til hjertestop uden for hospital? Eller hvordan du skal reagere, hvis du får at vide, at personen med hjertestop ikke ønsker genoplivning?
Dansk Råd for Genoplivning mener, at debatten om den svære og væsentlige problemstilling er vigtig – og vil gerne bidrage til, at debatten så vidt muligt er baseret på den bedst tilgængelige viden og den gældende lovgivning.
Om genoplivning i det offentlige rum
Hvis en person falder om med hjertestop uden for hospital, f.eks. på gaden, har alle pligt til at træde til og give genoplivning ifølge Straffeloven. Hvis man er vidne til et hjertestop, skal man ikke tøve med at ringe 1-1-2 og følge den vejledning, der gives af den sundhedsfaglige medarbejder på 1-1-2 i at give hjertelungeredning. Tiden er en helt afgørende faktor for succesfuld genoplivning. Det er derfor vigtigt ikke at miste livsvigtige minutter ved f.eks. at undersøge, om personen har sagt nej til genoplivning.
Som førstehjælper kan man blive udsat for svære dilemmaer og overvejelser og det kan være godt at være forberedt på at handle på baggrund af den bedst tilgængelige viden og den gældende lovgivning. Nedenfor er tre eksempler på situationer man som førstehjælper eller tilfældig forbipasserende kan komme ud for. Husk, at du som vidne altid kan få hjælp til, hvordan du skal håndtere den konkrete situation, hvis du ringer til 1-1-2.
Personen kan ikke genoplives
Du er vidne til et hjertestop og slet ikke i tvivl om, at hjertestoppet har fundet sted for lang tid siden, eller der er andre forhold, som gør, at personen ikke kan genoplives.
Hvad gør du?
Kun en læge kan erklære en borger død over telefonen og beslutte, at der ikke skal ydes genoplivning. De fleste opkald til 1-1-2 om hjertestop resulterer derfor i, at indringeren bliver instrueret i genoplivning, og at der bliver sendt en hjerteløber, ambulance og akutlægebil.
Du kan undlade at give hjertelungeredning, hvis det af omstændighederne fremgår, at det ikke er nødvendigt eller relevant.
Personen ønsker ikke genoplivning
Du er vidne til et hjertestop og klar til at ringe 1-1-2 og træde til med genoplivning. En nær pårørende fortæller dig, at personen har udtrykt ønske om ikke at blive genoplivet.
Hvad gør du?
Tiden er en helt afgørende faktor for succesfuld genoplivning, så det er vigtigt ikke at miste livsvigtige minutter ved f.eks. at undersøge, om der er særlige forhold omkring nej til genoplivning. Ved et hjertestop kan de pårørende respektere et eventuelt ønske om fravalg af genoplivning ved at oplyse, om at personen med hjertestop ikke ønsker genoplivning, når de ringer 1-1-2. Efter lovændringen vil det være muligt for vagtcentralen hurtigt at kontrollere, om dette er registreret.
Du vil ikke yde genoplivning
Ifølge Straffeloven kan du blive straffet, hvis du undlader at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare. Denne paragraf bliver dog kun benyttet yderst sjældent og næsten udelukkende i forbindelse med personer, der flygter fra trafikuheld i panik. Sundhedsprofessionelle har særlig handlepligt og behandlingsmæssigt ansvar.
Fravalg af genoplivning
I december 2020 vedtog et samlet Folketing en politisk aftale om “Det Gode Ældreliv”, der skulle afsøge muligheden for at indføre “ret til fravalg af genoplivning ved hjertestop for ældre, habile borgere”. Det forventes, at Sundhedsloven ændres i december 2024, således at man, hvis man er over 60 år, har mulighed for at frabede sig forsøg på at blive genoplivet af ambulancereddere, læger, pleje- og øvrigt sundhedspersonale via MitID på sundhed.dk eller med et papirdokument.
I dag kan man kun fravælge forsøg på genoplivning, hvis man er i et sygdomsforløb eller ved at oprette et behandlingstestamente, men et sådant gælder først, hvis en læge erklærer én varigt inhabil.
Når Sundhedsloven ændres, er det vigtigt, at danskere over 60 år, som ønsker at fravælge genoplivning, gør det på et oplyst grundlag. Lovændringen bør således ledsages af en oplysningskampagne med fokus på, at rigtig mange overlever et hjertestop til et godt liv. Forskning viser, at blandt dem, som overlever et hjertestop, og som var i arbejde før hjertestoppet, vender 3 ud af 4 tilbage til arbejdsmarkedet.