Genoplivningslinjen
Genoplivningslinjen er et gratis rådgivningstilbud af Dansk Råd for Genoplivning, hvor du kan ringe eller skrive og få vejledning samt svar på spørgsmål vedrørende genoplivning.
Hvad kan jeg få vejledning til?
Genoplivningslinjen tilbyder vejledning til dig, der har spørgsmål vedrørende genoplivning. Det kan være spørgsmål om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop, ens rettigheder i forhold til genoplivning, eller hvordan man skal agere som vidne til et hjertestop. Uanset hvilke spørgsmål du har vedrørende genoplivning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål her:
Sådan kontakter du Genoplivningslinjen
Du kan ringe til Genoplivningslinjen alle hverdage fra kl. 09:00-15:00 eller skrive en mail, hvorefter du får svar på dine spørgsmål hurtigst muligt.
Genoplivningslinjen holder juleferie fra den 21. december til og med 1. januar
Telefonnummer
93 999 000
Vores rådgivning sker ud fra generelle anbefalinger. Derfor har vi desværre ikke mulighed for at rådgive specifikt i forhold til enkeltsager. Her henviser vi til egen læge eller behandlende læge.
Når du ringer til os, vil du snakke med en medarbejder, som har erfaring med at besvare spørgsmål fra borgere. Vores medarbejdere er klædt på til at besvare de hyppigste spørgsmål og har derudover mulighed for at trække på Dansk Råd for Genoplivnings eksperter ved meget specifikke spørgsmål.