Fakta om hjertestop
Dansk Råd for Genoplivning har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejdet et faktaark om hjertestop, der præsenterer de nyeste tal og eksisterende viden på hjertestopområdet i Danmark.
Hent faktaark om hjertestop (senest opdateret april 2024)
Dansk Hjertestopregister
Dansk Hjertestopregister har siden 2001 indsamlet data om hjertestop uden for hospital i Danmark. Registeret er et værdifuldt redskab til at monitorere indsatsen for, at flere overlever hjertestop uden for hospital, sikre kvalitetskontrol på hjertestopområdet i Danmark, og så er Dansk Hjertestopregister uundværligt i forskningssammenhænge.
De fem regioners præhospitale ledere har ansvaret for Dansk Hjertestopregister. De præhospitale organisationer har ansvaret for indsamling af data og har ejerskab over egne data. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er sekretariat for Dansk Hjertestopregister.