HJERTESTOP
Hvad er et hjertestop?
Når en person pludselig falder om med hjertestop skyldes det, at hjertets pumpefunktion ophører
Dermed ophører blodcirkulationen til hele kroppen, og kroppens organer får ikke ilt nok og begynder at tage skade. Hjertets pumpefunktion kan f.eks. ophøre, hvis der opstår en blodprop i en af de blodårer, der forsyner hjertemusklen med ilt, eller hvis der af en anden grund opstår forstyrrelse i hjertets rytme, hvor hjertet oftest begynder at slå så hurtigt, at det ikke kan pumpe blodet tilstrækkeligt rundt.
Hvad er årsagerne til et hjertestop?
De fleste hjertestop kommer som følge af utilstrækkelig blodtilførsel til hjertet som følge af en blodprop i hjertet. Ved en blodprop i hjertet opstår akut iltmangel i hjertet, hvilket kan udvikle sig til et hjertestop. Et hjertestop kan også opstå som følge af en forstyrrelse i hjertets almindelige rytme ved alvorlige infektioner, overdosis af visse lægemidler eller narkotika, ved svære elektrolytforstyrrelser, ved elektriske stød eller større blodtab.
TEGN PÅ HJERTESTOP
Advarer kroppen os i nogle tilfælde, før vi får et hjertestop? Og er der særlige tegn, som vi bør være opmærksomme på? En del hjertestop forudgås af:
- Brystsmerter eller ubehag: Dette kan føles som pres, stramning, tyngde eller smerte i brystet, og det kan vare i flere minutter eller komme og gå.
- Åndenød: Pludselig åndenød eller vanskeligheder med at trække vejret, som kan være mere udtalt end forventet ud fra anstrengelsen.
Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme der medfører nærbesvimelse og svær utilpashed. Besvimelse: Nogle mennesker kan opleve pludselig tab af bevidsthed, ofte uden nogen åbenbar årsag.
- Kvalme eller opkastning: Dette kan forekomme, men det er ikke altid til stede.
Det er vigtigt at nævne, at disse symptomer ikke altid opstår, og nogle gange kan hjertestop ske uden nogen forudgående advarselssignaler.
Hvad er chancen for at overleve et hjertestop?
De fleste personer vil få varige skader eller dø, hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt efter hjertestoppet indtræder. Især hjernen vil kunne tage skade i løbet af få minutter, hvis der ikke ydes hjerte-lungeredning indenfor få minutter. Chancen for at overleve et hjertestop falder med cirka 10 procent pr. minut indtil hjerte-lungeredning påbegyndes, og der gives stød (defibrillering) med en hjertestarter. Omvendt er chancen for at overleve cirka tre gange større, hvis nogen i nærheden giver hjertelungeredning, indtil ambulancen når frem. Derfor er hvert minut livsvigtigt, hvis du står med en person, der har fået pludseligt hjertestop, og det er vigtigt, at du gør noget, hvis du er vidne til et hjertestop. Det vil sige, at der først:
- Konstateres at der er tale om hjertestop: Bevidstløs person uden normal vejrtrækning.
- Ringe 1-1-2 og gå i gang med HLR.
Flere og flere overlever et hjertestop uden for hospital
Hvert år får ca. 5.000 danskere hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 13 personer hver dag. Overlevelsen efter hjertestop uden for hospital er i dag ca. 14 %. Det er en firdobling siden 2001, hvor kun 3,9 % overlevede et hjertestop uden for hospital i Danmark.
Det skyldes bl.a., at danskerne er rigtig gode til at træde til med genoplivning, hvis de bliver vidne til et hjertestop. I dag træder vidner til med genoplivning i 76 % af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firdobling i forhold til 2001, hvor 19 % trådte til. Og mange flere kan overleve et hjertestop uden for hospital, hvis endnu flere vidner til hjertestop straks giver hjertelungeredning og bruger en hjertestarter.
Det er utroligt få personer, der er genoplivet efter hjertestop, som udskrives med svære neurologiske skader med behov for varig hjælp og pleje.
KURSER
Vær med til at redde flere liv og skabe et Hjertesikkert Danmark
Et kursus i genoplivning består af viden og praktiske håndgreb, som bør læres og opdateres jævnligt på et godkendt kursus.
