Spørgsmål og svar
Få svar på ofte stillede spørgsmål om hjertestop og genoplivning. Hvis du mangler svar på spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DRG’s sekretariat på info@genoplivning.dk.
Find spørgsmål og svar om stroke her.
Hvad er hjertelungeredning?
Hjertelungeredning består af hjertemassage med 30 hårde tryk midt på brystet efterfulgt af kunstigt åndedræt med to indblæsninger. Når man giver hjertemassage, skal der trykkes cirka 5-6 cm ned i personens brystkasse, med en hastighed på 100-120 gange i minuttet.
Ved kunstigt åndedræt skal man give to indblæsninger, hvorefter man genoptager hjertemassagen. Det er vigtigt at blive ved med hjertelungeredning, indtil der kommer professionel hjælp. Læs mere om, hvordan du træder til med hjertelungeredning.
Er det bedst ikke at gøre noget, hvis man ikke har lært at give hjertelungeredning?
Det er altid bedst at gøre noget, hvis man er vidne til et hjertestop. Selvom man ikke har været på kursus, kan man hjælpe med at hente en hjertestarter eller give hjertelungeredning. Det sundhedsfaglige personale på 1-1-2 er uddannet til at vejlede dig i, hvad du skal gøre.
Hvis der er et vidne, som giver hjertelungeredning og bruger en hjertestarter inden ambulancens ankomst, er det 30 ud af 100, der overlever, hvorimod det kun er 6 ud af 100, som overlever, hvis der ikke gives hjertelungeredning, inden ambulancen når frem. Chancen for at overleve, hvis der gives hjertelungeredning, er således langt større end, hvis der ikke gives. Det er derfor vigtigt at træde til, hvis du bliver vidne til et hjertestop. Det redder liv!
Hvad gør jeg, hvis jeg vil undgå at give kunstigt åndedræt ved genoplivning?
Hvis du ikke har lært at give kunstigt åndedræt, eller du af anden grund ikke er i stand til det, kan du nøjes med at give hjertemassage. Hjertemassage alene har også en effekt, og det er vigtigere at give hjertemassage uden kunstigt åndedræt end ikke at gøre noget.
Hvad er et forskellen på et hjertestop og en blodprop i hjertet?
Ved hjertestop bliver hjertet forhindret i at pumpe blod rundt i kroppen. Det kan ske ved, at hjertet holder op med at slå, som det f.eks. ses ved en forstyrrelse i hjerterytmen, der opstår akut. Hjertestop kan også ske, hvis der for eksempel ikke kommer nok blod tilbage til hjertet. Det kan f.eks. ses ved store blødninger eller blodforgiftning. I begge tilfælde bliver der ikke pumpet livsvigtigt blod rundt i kroppen, og der er behov for akut hjælp med hjertelungeredning for at genoprette cirkulationen.
En blodprop i hjertet opstår, når en blodprop blokerer for blodtilførslen i blodårerne til hjertemusklen. Det kan føre til, at hjertet holder op med at slå. Mange mærker en blodprop i hjertet som smerter i brystet, og man skal søge læge akut, hvis man oplever det.
Må man give hjertemassage til en person, der har en pacemaker eller ICD?
Ja, der skal stadig gives hjertemassage, hvis en person med en pacemaker eller ICD-enhed falder om med hjertestop. Det vigtigste er at få hjertet i gang igen, og hvis det lykkes, så tager lægerne stilling til evt. skader eller problemer med en pacemaker eller ICD efterfølgende.
Må jeg give hjertemassage på en hjertepatient?
Ja, du må gerne give hjertemassage på en hjertepatient. Hvis du bliver vidne til et hjertestop, skal du træde til med genoplivning, uanset om personen har en hjertesygdom eller ej. Ved et hjertestop er det altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.
Er det kun gamle mennesker, og mennesker med et dårligt helbred, der får hjertestop?
Selvom gennemsnitsalderen for personer, der bliver ramt af hjertestop, er 66 år for mænd og 71 år for kvinder, er der også yngre mennesker og børn, som får hjertestop uden for hospital. Ofte kan et hjertestop være første tegn på en hjertefejl. Det er heldigvis sjældent, at børn og unge får hjertestop, læs mere herunder.
Får børn og unge hjertestop?
Det er meget sjældent at børn og unge får hjertestop udenfor hospital. Hvert år rammes ca. 5.000 borgere af et hjertestop uden for hospital, heraf er der ca. 75 børn og unge. De fleste hjertestop hos børn skyldes ikke sygdom i selve hjertet, men opstår, hvis barnets luftveje blokeres af f.eks. fremmedlegemer, ligesom børn kan få hjertestop, hvis de får blodforgiftning eller ved store blødninger.
Må man give hjertelungeredning til børn?
Selvom der gælder særlige forhold for børn, kan man altid yde hjertelungeredning på børn som man ville gøre på en voksen. Det vil sige 30 hårde tryk på brystkassen og to indblæsninger. Hvor hårdt, der skal trykkes, tilpasses efter barnets størrelse.
Må man bruge en hjertestarter på børn?
Hjertestartere må bruges på alle børn uanset alder. Hvis du har børnepads, bør du bruge dem til børn, der er under 8 år. Hvis der ikke er børnepads, kan du bruge voksenpads til alle børn uanset alder. Du bør påsætte pads som vist på tegningerne, men sørg for at pads ikke rører hinanden. På små børn vil man ofte anbringe den ene pad på barnets ryg mellem skulderbladene og den anden foran brystkassen.
Hvornår er det for sent at give hjertelungeredning?
Man skal altid give hjertelungeredning, hvis man bliver vidne til et hjertestop og fortsætte, indtil ambulancen når frem. For hvert minut uden livreddende førstehjælp efter et hjertestop falder chancen for, at personen overlever med 10 procent.
Som vidne til et hjertestop kan man blive udsat for svære dilemmaer og overvejelser, og det kan være godt at være forberedt på at handle på baggrund af den bedst tilgængelige viden og gældende lovgivning – det kan læse mere om her. Husk dog, at du som vidne altid kan få hjælp til, hvordan man skal håndtere den konkrete situation, hvis du ringer 1-1-2.
Kan man genoplive en person ved kun at give hjertelungeredning?
Ja, det er muligt. Sandsynligheden for succesfuld genoplivning er dog betydeligt lavere end ved et hjertestop, hvor der bruges en hjertestarter, der kan afgive et stød.
Hjertelungeredning skaffer afgørende tid, fordi cirkulationen holdes i gang, så der kommer blod til hjernen og de vigtigste organer. Ved at benytte en hjertestarter kan man ved hjælp af et enkelt stød få hjertet til at slå regelmæssigt igen.
Er det kompliceret at bruge en hjertestarter?
Alle kan bruge en hjertestarter, selvom det er første gang de prøver. Når du tænder hjertestarteren, vil den instruere dig i, hvad du skal gøre.
Den fortæller dig, hvornår du skal give hjertelungeredning, og hvor du skal sætte elektroderne. Herefter vil hjertestarteren analysere hjerterytmen og fortælle, om der skal gives stød. Der gives stød, når du trykker på en knap på hjertestarteren. Du kan kun støde på stødbare hjerterytmer med en hjertestarter.
Hvor meget strøm giver en hjertestarter?
En hjertestarter giver et stød mellem 110 og 300 joule for at genstarte hjertets rytme. Det præcise tal afhænger af producent og hjertestartermodel. Læs mere om hjertestartere.
Hvordan finder jeg den nærmeste hjertestarter, hvis jeg er vidne til et hjertestop?
Hvis du bliver vidne til hjertestop, er det vigtigt, at du ringer 1-1-2. Det sundhedsfaglige personale vil så guide dig til den nærmeste hjertestarter.
TrygFonden har udviklet Hjertestarter-app, der giver et overblik over, hvor den nærmeste hjertestarter er i forhold til dig. Appen skal ikke benyttes i akutte situationer, men du kan bruge den til at orientere dig om, hvor din nærmeste hjertestarter er i forhold til f.eks. dit hjem og din arbejdsplads.
Er det farligt at give kunstigt åndedræt til en person, som er forgiftet med svovlbrinte?
Hvis du er vidne til et hjertestop hos en person, som er forgiftet med svovlbrinte fra f.eks. en kilde på en boreplatform er det vigtigste at sikre, at både du selv og den tilskadekomne ikke bliver yderligere forgiftet med svovlbrinte fra omgivelserne. Start derfor med at flytte personen til et sikkert sted.
Du kan godt give kunstigt åndedræt til personen uden risiko for, at du selv bliver forgiftet. En praktisk foranstaltning kan dog være at give hjertemassage, indtil der er kontakt til den sundhedsprofessionelle hjælp eller at give indblæsninger gennem maske, som sikrer, at udåndingen ikke kommer videre til førstehjælperen.
Hvordan genopliver man ved drukneulykker?
Hjertestop ved drukneulykker skyldes næsten altid iltmangel, da luftvejene bliver blokeret af vand, og kroppen derfor ikke får ilt nok til de livsvigtige funktioner. Iltmanglen vil i sidste ende føre til hjertestop. Derfor skal du altid starte hjertelungeredning ved drukneulykker med at give fem indblæsninger, hvorefter du fortsætter med 30 hårde tryk efterfulgt af to indblæsninger.
Er I flere på stedet, skal du bede en anden slå alarm ved at ringe 1-1-2, mens du begynder på hjertelungeredning. Hvis du er eneste vidne til drukneulykken og dermed alene, skal du starte med fem indblæsninger og fortsætte med at give hjertelungeredning i et minut, før du holder pause for at slå alarm og ringe 1-1-2.
Læs mere om genoplivning ved drukneulykker på www.respektforvand.dk
Livredderposterne 2024
Se kort over livredderbemandede strande i Danmark, sæson 2024.
